Signatory Whisky
Signatory er det man kalder et uafhængigt whiskykøbmandsfirma, som lever af, at sælge sine aftapninger med whisky fra mange forskellige destillerier. De laver mange spændende serier med forskelligt udtryk og alkoholprocent, samt flasketyper. De har mere end 15.000 whiskyfade i deres Warehouses (lagerbygninger) som ligger ved destilleriet Edradour, som de blev ejer af i 2002 – hvilket er helt perfekt for dem, for så kan de “bytte” whiskyfade fra Edradour med de andre destillerier, som laver blended whisky.
Den anerkendte whiskykøbmand Signatory har lavet en serie, som de kalder The Un-chillfiltered Collection. Velsmagende whisky fra mange forskellige destillerier, typisk aftappet ved 46% og selvfølgelig uden karamel og kølefiltrering.
Vi får også aftappet eksklusive fade til det danske marked af Signatory Vintage som indgår i serien, Cask Strength Collection. Ofte lagret på sherryfade og selvfølgelig aftappet i fuld fadstyrke i de flotte flasker.
Signatory er grundlagt af Andrew Symington i 1988 og i 2002 købte man Skotlands mindste destilleri Edradour. Signatory ligger i dag ved siden af Edradour destilleriet. Man aftapper her selv Edradour og Signatorys mange forskellige aftapninger og kan bruge det fremragende kildevand som findes på stedet.
I 2018 kunne Signatory Vintage Scotch Whisky fejre deres 30 års jubilæum og det gjorde de med en perlerække af gode produkter, præsenteret i eksklusive æsker med tilhørende glas.
De frigav bl.a. whisky fra disse destillerier:
Port Ellen 1982, Laphroaig 1998, Mortlach 1991, Bunnahabhain 1968, Teaninich 1983, Caol Ila 1983, Glenlivet 1973, Blair Athol 1988 og Macallan 1993
Fantastiske aftapninger, som bliver vanskelige at finde
Besøg Signatory hjemmeside
Signatory Whisky - direkte fra Skotland til den kvalitetsbevidste whiskynyder #SignatoryWhisky #FCwhisky
FC Whisky - Importør af Signatory Whisky Tweet